Stensager camping

Påskeferie

Så kom påsken og der var dømt camping. Endelig! Vi havde brug for at slappe lidt af midt i konfirmationsforberedelserne. Vi skulle afsted med min søster og svoger.

Vi ville prøve Stensager camping og det fortrød vi ikke.
Vi ankom onsdag sidst på eftermiddagen. Pladsen vi fik var dejlig stor, så ingen problemer med at komme ind. På ingen tid havde vi vores lille fortelt op og så kunne vi bare nyde resten af aftenen.
Emilie havde en veninde med, så de hyggede sig. Der var ikke særlig meget for teenager på pladsen, men de kedet sig ikke. 

Vejret viste sig jo fra den rigtig pæne side, så dagene gik med at læse bøger, hygge og udforske området. Jeg havde lige en døgnvagt, men turen til Århus tog kun 1 time og 10 min.

Vi var en tur på Skamlingsbanken, som ligger i gåafstand fra pladsen. Det var en smuk tur igennem skoven og op ad bakke. Stranden ligger jo hellere ikke langt væk, så pigerne og vufferne var ude at soppe.

Campingpladsen

Stensager strand camping er en firestjernet campingplads, hvor næsten alle har udsigt over vandet.   

Pladsen kan tilbyde:
Stor opholdsstue med tv og pool 
Opvarmet swimmingpool med 3 rutsjebaner fra midten af maj til september 
Minigolf 
Petan-bane 
Hoppepuder 
Sjov og sikker Legeplads

Varmt  brusevand/vand inkluderet i prisen

højsæsonen står en aktivitetsmedarbejder for daglige aktiviteter for børn, bl.a. ansigtsmaling, minigolfturnering, kondibingo og bålaften.

Vi fandt ud af at vi også havde gratis kabeltv, så pigerne kunne se diverse musik kanaler, filmkanaler osv. Det var lidt dejligt, da pladsen ikke har meget for teenager.  

Noget som varmer mit hjerte er at hunde er gratis og meget velkommen på pladsen. Der er en stor indhegnet mark, hvor vufferne kan tumle rundt og i påsken arrangerede de en formiddag, hvor hunde og deres ejer kunne mødes, så der kunne snakkes og tumles.

Toiletforholdene var okay. Familierummene var forholdsvis nye, men alt var rent og velholdt.

Det eneste jeg synes der var irriterende, at vejene op til pladserne var af grus. Da det ikke regnede, så stod det ind med støv, når biler kørte forbi. I vores vogn var der støv overalt.     

Det er bestemt en plads vi godt kunne tænke os at besøge igen. Men så skal vi bare lidt væk fra vejen og det skal være når poolen har åben, så der er noget for teenageren. Værtsparret er utrolig søde og imødekommende og pladsen har en skøn beliggenhed. Dog kunne jeg ønske mig nogle bruseforhæng i bruserummene, da ALT bliver vådt. Og måske skulle der laves en regel at man sætter skoene uden for rummet inden man går i bad. Med alt det grus, så bliver bruserummet hurtig beskidt og det er ikke lækkert at stå med bare tæer i grus og sand. 
Men helt sikkert en skøn plads.

I kan læse mere om pladsen på www.stensagercamping.dk 
Udsigten over pladsen

Butikken

Poolen. Billedet er taget fra pladsens hjemmeside, da poolen ikke havde åben da vi var der.

Et lille hvil skal der til inden vi fortsætter op ad bakken

Skamlingsbanken

Udsigt fra Skamlingsbanken

Nanna & Emilie hygger sig i teltet

Emilie & Louis er ude at soppe

Hygge med film i campingvognen

Vand skal der til!!!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

19.01 | 16:35
December tur har modtaget 1
19.01 | 16:35
Skiferie har modtaget 1
08.09 | 15:27
Hvidbjerg strand har modtaget 1
21.12 | 14:12
Forside har modtaget 5
Du kan lide denne side