En mørk og regnfuld marts dag drog vi afsted mod Sjælland. Vi skulle til Helsingør sammen med vores venner.
Vi ankom i silende regn og blev placeret i et mudderhul... øv. Men udsigten kunne vi ikke klage over. Vi kom på plads og et par timer efter ankom vores venner.
Resten af weekenden viste vejret sig heldigvis fra sin gode side. Vi fik gået nogle gode ture ved vandet og tog en tur ind til Helsingør by.
Byen er meget skøn og med masser af shopping muligheder, men her var det ikke kvinderne, men mændene der handlede tøj!!!!
Lørdag aften tog vi hen på restaurant Ciao Ciao. Den skønneste Italienske restaurant jeg nogensinde har oplevet. Man kan ikke få pizza, men MUMS - maden smager godt. Udefra ser stedet ikke ud af noget særligt, men når du træder ind, er det ligesom at være i Italien. Stedets ejer taler ikke meget dansk, så det foregår mest på Italiensk. ALT er gennemført, selv personalet er Italienere. Priserne er også til at komme over. 3 retter for 350 kr og der er nok af maden. Så hvis I kommer til Helsingør, så gør jer selv den tjeneste at besøge Ciao Ciao.