Vi startede som rigtige campister for 12 år siden. Inden da havde vi prøvet campinglivets glæder i form af hytter og som fastligger i den periode vi boede i Berlin, så alt i alt, har vi vel været campister i 16 år.
I 2000 fik vi en combi camp, men med to små børn blev behovet større og i 2002 købte vi vores første campingvogn. Det blev en Hobby med køjeseng og den var vores rullende sommerhus i 6 år.
Så købte vi en combi camp, pigerne var blevet store og vi mistede lysten til campinglivet. Vi ville gerne prøve charterferier igen, men efter to stk, hvor vi sad i flyet med skrigende, hoppende og uregerlige unger, minimum af plads og dårlig mad, blev vi enig om at vi var og blev campister. Så vi solgte combi campen og købte vores skønne Adria.
Nu er Ditte flyttet hjemmefra, men hun vil stadig gerne med på vores udlandsturer, men mon ikke hun også er blevet bidt af campinglivets glæder?!