 |
 |
|
 |
 |
Da vi ville få et travlt efterår, besluttede vi at stille vores vogn op på DCU camping Mols i Ebeltoft. Det blev nogle dejlige weekender vi havde i vognen, Ebeltoft er jo hyggelig og campingpladsen er stille og rolig.
Det blev til mange maraton dage med CSI, som Emilie og jeg elsker at se, men vi fik også gået nogle skønne turer og shoppet i Ebeltoft. Jeg havde min mor med en weekend, hvor vi hyggede og fik gået nogle gode ture ned til stranden.
Efterårsferie blev vores sidste uge, hvor vi var der, derefter skulle alt pakkes ned og køres hjem.
Vi investerede i et brugt vinterfortelt fra Isabella - Jeg købte et billigt et, som stort set ikke var brugt. Men der er mange stænger og heldigvis kom Lars og hjalp mig med at få det op. Så må vi se hvordan det går næste gang jeg selv skal prøve.
DCU Camping Mols er en mellemstor plads med ca. 500 enheder. Pladsen ligger i kuperet terræn med gode læ -og solforhold på de mange terrasser. Der er nyere facilitetsbygninger (gratis brusevand), stor børnevenlig legeplads med hoppepuder, svævebane, klatretårn m.v. der findes et samlings/grilltelt til fri afbenyttelse. Pladsen har også pool med rutsjebane - et sted vi tit har benyttet. Der er gåafstand til Ebeltoft og en dejlig børnevenlig strand (ca. 1 km).
Pladsen byder på et væld af aktivitetsmuligheder, her kan nævnes: , grilltelt, spillerum, TV og opholdsstue, stor overdækket terasse med bordtennis, fodboldbane, skakspil, beach volley, stor hoppepude, vippedyr, petanquebane og den store pool med rutsjebane og soppebassin. Stor minigolfbane med bowlingbaner.
Det eneste minus i efterårsperioden er, at de ligger herre- og dametoilettet sammen. Selvfølgelig kan man godt se det fra deres synespunkt, men men men.... og det er ikke for at være sippet... men ikke mange mænd er særlig hygiejniske efter toiletbesøg. Det svineri har jeg aldrig været udsat for før, da dametoilettet kun var til damer..... Der var overtisset på brættet OG gulvet.... og ikke nok med det, så var toilettet også overskidt.... ikke noget med at lige kigge og bruge børsten.... AD!!! Det oplevede jeg SÅ mange gange, specielt om morgenen, hvor jeg havde stået i kø og ventet på at komme til....! Så en opfordring til Jer kære mænd.... kig lige efter, når I har været på toilet.
Sanitetsbygningen
Sanitetsbygningen
Djursland byder på et væld af oplevelser for hele familien, her kan bla. nævnes, Fregatten Jylland, glasmuseet, Kattegat Centret, Skandinavisk Dyrepark, Ree Park-Ebeltoft safari, Jump'n fun legeland, Munkholm zoo, Randers regnskov, Gl. Estrup landbrugsmuseum, Djurs sommerland. Fiskemuligheder langs den lange kystlinie og i fiskesøer. Rig mulighed for cykelture i omegnen af Ebeltoft. Mols Bjerge, Helgenæs og Kalø Slotsruin er også et besøg værd og så ligger Århus kun 45 km fra Ebeltoft.
Bademulighed i Ebeltoft vig (1 km.) eller i Kattegat Dråby - Boeslum strand (ca. 5 km.).
www.camping-mols.dk
|
|
 |